Salg af andel i A/B Valkyrien

På denne side finder du de dokumenter og vejledninger du har brug for i forbindelse med salg af en andel i A/B Valkyrien.

Det er vigtigt, at du får læst det hele igennem, da salget derved går nemmere for både dig og din køber.

Din kontakt til bestyrelsen er:
info@ab-valkyrien.dk

Din kontakt hos administrator er:
Mette Lindholdt Fält – mette@boligexperten.dk

Vi ved af erfaring at det kan tage rigtig lang tid for en bank at godkende en køber, op til 4 uger fra en købsaftale er underskrevet til vi kan gennemføre salget. Det er derfor vigtigt at du som sælger udfylder de skemaer og dokumenter vi beder dig om.

Som bestyrelse ved vi godt, at du måske kun engang i dit liv skal sælge en andel, men det er stadig dit ansvar at vi får alle oplysninger vi beder om, så igen læs de vejledninger vi har lavet.

Mange vil gerne have den af bestyrelsen udpeget vurderingsmand til at lave en vurdering, inden man indgiver sin opsigelse. Det kan ikke lade sig gøre, vi skal have følgende inden vi bestiller vurderingsmand:

  • Skema med status på alle nye og gamle forbedringer/løsøre.
  • Opsigelse med alle oplysninger der er beskrevet i vejledningen.

Vurderingsmanden fastsætter kun prisen på de forbedringer og løsøre der skal indgå i handlen, han fastsætter ikke andelsværdien, den står i regnskabet.

Sælgerbrev – AB Valkyrien – 2020-10-14

AB Valkyrien – Vurdering af andelen – 2017-10-01

ABF – Afskrivningskurve-2016

ABF – Forbedringskatalog-2016

Vurderingsskema

Gå til siden med vores årsregnskaber – købers bank har brug for det