VASKEKÆLDER

Foreningen har en lækker vaskekælder i kælderen på hjørnet af Valkyriegade og Sigynsgade. Ved indflytning udleveres et vaskekort, som benyttes til betjening af maskinerne. Vaskeriet er kontantløst og dit forbrug bliver lagt til din månedlige boligafgift.

Reservering af maskiner i vaskekælderen kan ske via dette link.

Dit brugernavn og kodeord kan ses ved at sætte dit vaskekortet i printeren i vaskeriet. Her står dit brugernavn og kodeord øverst på oversigten. Du kan ændre dit brugernavn og kodeordet til noget der er nemmere at huske.

Når man booker, har man ikke en maskine i to timer, men man har mulighed for at starte et af de meget lange programmer. Samtidig skal man begynde at bruge maskinen indenfor 10-15 minutter fra ens reservation starter. Dvs. hvis du har reserveret fra kl. 14:00 og ikke er gået i gang kl. 14:20 så bliver maskinen frigivet til andre. Derfor er det også vigtigt, at du så sletter din reservation hurtigst muligt hvis du ikke får brug for den – ellers kan en ikke brugt reservering låse en maskine i over 1 time!

Når du har reserveret – brug reservationen optimalt

Når man har reserveret en maskine, kan de andre andelshavere ikke starte en vask, der ikke kan nå at blive færdig til din reservation starter. Dette betyder dog også at du med stor sikkerhed kan starte din egen vask før din reservation starter. Et eksempel:

Din reservation af maskine 3 starter kl. 14:00.

Klokken er nu 13:30 og din nabo vil gerne vaske, men hans vask vil tage 50 minutter og han kan ikke bruge maskine 3. Faktisk kan ingen bruge maskine 3, med mindre det drejer sig om f.eks. en skylning der tager mindre end 30 minutter.

Men, du kan allerede starte din vask nu, selv om reservationen først starter kl. 14:00, dvs. du bliver færdig før tid og vi opnår en bedre udnyttelse af vaskekælderen! Så gå altid ned før din reservation starter, for det meste kan du starte op før tid!